Knast-design

Hvad er knast

Knast-design laver praktisk design. Det vil sige at først og fremmest skal det opfylde et praktisk behov, men også udfylde et designmæssigt behov. Jeg har forelsket mig i mulighederne ved at bruge enderne af krydsfiner og bambuspladder til at danne disse mønstre og 3D fornemmelser. Jeg forsøger at kombinere den klassiske danske design, med disse mønstre. Det giver en fed kombination af det helt stilrene med det vilde. Alt er håndlavet, lige fra udsavning, limning, og time vis af pudsning. Derfor vil der ikke være 2 produkter der er 100% ens. Som navnet også bærer præg af, så bliver produkter ikke kasseret af en lille knast eller misfarvning i træet. Det er der charmen ligger ved disse produkter.

-Mikkel Nielsen

Folkene bag Knast-Design

Mikkel Nielsen

Knast design er stiftet og ejet af Mikkel Nielsen. Jeg er født og opvokset i Vestjylland, men flyttede til Århus for at starte på bygningskonstruktøruddannelsen i sommeren 2022. Kærligheden til træarbejde startede i en tidlig alder, da jeg fik mit eget lille værkstedsbord i mit fars værksted. På det bord er der snittet rigtig mange pile til min hjemmelavet bue. Som årene gik blev der ikke produceret så mange pile mere, men lidt større ting som shelter, sauna og bænke. Da jeg flyttede til Århus manglede vestjyden noget og lave i storbyen, og her var det især savnet til fars værksted der fyldte. Men det var også et godt skub til at udleve en drøm som gemte sig inde i mig, nemlig at starte mit eget firma.

Thomas Stefansen

Thomas Stefansen er CNC manden i knast-design. Det er ham der styre CNC’en, som blandt andet er den der skære siderne ud til serveringsbakken. Thomas har skruet hovedet rigtig godt på, og er kniv skarp til alt der har med en computer og gøre. Det er derfor også ham der bliver tilkaldt når der er problemer med IT. Ikke nok med at hovedet er skruet godt på, er hans hænder det samme, og er derfor en stor hjælp når der er travlhed i produktionen


Materialer

Egetræ

Egetræ er et hårdt og holdbart træ, der har været brugt i århundreder til forskellige formål. Egetræet er i dag meget populær når det kommer til møbler og indretning af hjemmet.

Et af de vigtigste særtræk ved egetræ er dets store modstandsdygtighed over for fugt. I årtusinder har egetræet været et af de mest værdsatte og ærværdige træer for menneskeheden takket være dets skjulte symbolik. Ifølge de gamle kinesiske dynastier symboliserer egetræet maskulin styrke og kraft, mens den feminine energi repræsenteres af pilens fleksibilitet

Hos Knast-Design er egetræet ikke det materiale der bliver brugt mest, men er alligevel vigtigt for produkterne. Mange produkter er indrammet af en tynd egetræsliste, som rammer produktet ind, og giver et flot finish

Bambus

Bambus har i årtusinder været det foretrukne byggemateriale i Asien pga. produktets store styrke, og bambus har udover det smukke ydre mange flere fordele at byde på. Bambus er et spændende materiale med en hårdhed og formstabilitet, der gør det til et fortræffeligt byggemateriale. Blandt andet er disse egenskaber, der giver mange muligheder med bambus. Når bambusplaneten fældes, så skyder den op igen. Efter blot 4 år er bambusplanten klar til at blive fældet endnu en gang. Faktisk kan en bambusrodklump producere helt op til 15 km stamme i sin vækstperiode. Dette gør bambusplanten til et særdeles bæredygtigt alternativ til de traditionelle gulve produceret af eksempelvis egetræ. Til sammenligning vil et egetræ tage ca. 50 år om at vokse op.
Bambus er ikke alene en af de hurtigst voksende træsorter, det er samtidigt en af de hårdeste. Brinell-værdien, et mål for træets hårdhed, er 4,6 for bambus, hvilket er det dobbelte af fyr og 25 % hårdere end egetræ. Den store slidstyrke giver produktet en lang levetid. Bambus er desuden utroligt formstabilt og påvirkes derfor mindre af ændringer i luftfugtigheden. Det betyder, at pladerne ikke ”arbejder” så meget som traditionelle træsorter.

Krydsfiner

Fugtindholdet i krydsfiner indstiller sig i en balance med den omgivende lufts relative fugtighed – ligesom almindeligt træ. På grund af varmepresningen vil krydsfinerpladernes fugtprocent ved ligevægt være lidt lavere end i almindeligt træ.

Knast-design mønster

Normalt når man laver ting af krydsfinerplader, har man altid fokus på at gemme enderne. Dette irriterede mig lidt, og tænkte at man måtte kunne udnytte enderne på en måde. Efter meget tænke tid og mislykkes forsøg, begyndte disse mønstre og dukke frem. Jeg har også en stor kærlighed til egetræ, og det skulle jeg også have integreret i produkterne sammen med mønstrene. Det blev designet på produkterne, som kan ses på hjemmesiden, knast-design mønster med en tynd egetræs kant.